Mestringsstrategier

Nyttige materialer > Mestringsstrategier

At have kræft inde på livet kan vende op og ned på alting. Det kan resultere i stress og kan påvirke jeres livsstil. Vi giver svar på 6 spørgsmål, som mange mennesker, der har kræft, og deres pårørende har om stress, livsstil, ændrede roller og hvordan man forholder sig til dette.

Spørgsmål 1: Hvordan forholder vi os til kræftdiagnosen

Forskellige mennesker bruger forskellige startegier til at håndtere deres situation. Man skelner mellem aktive og passive mestringsstrategier. Aktive mestringsstrategier betyder, at folk takler deres problemer aktivt frem for at undgå dem. Eksempler på aktive mestringsstrategier er:

At være realistisk/at skrue på forventningerne: Det hjælper at forblive positiv, men det betyder ikke, at du skal afvise virkeligheden og dens udfordringer. At afvise sygdommen og dens konsekvenser kræver store mængder energi og kan være meget udmattende i det lange løb. Hvis du forestiller dig de forskellige mulige udfald, sygdommen kan have, kan det hjælpe dig til at blive forberedt på den stress, der er forbundet med forandring.
At søge mening: Alle har deres egne forestillinger om meningen med livet. I den situation I står i, er det helt normalt at søge efter mening og at ændre prioriteter. Målsætninger om ting, du stadig gerne vil gøre eller opnå på lang sigt, kan justeres til mere kortsigtede mål. I vil højst sandsynligt få noget ud af at tale om, hvordan I hver især tænker om meningen med livet. Og måske ønsker I også at tale med en psykolog eller en præst.
Efterlad noget: For mange er en kræftdiagnose ikke blot en mulighed for at reflektere over deres liv, men også en mulighed for at tænke over, hvad de gerne vil efterlade. Nogle finder det betryggende at lade et håndgribeligt minde af dem selv være tilbage. Hvis det er noget, du gerne vil, kan du overveje følgende:
- Skriv et brev eller en historie om dit liv
- Lav en video med særlige minder
- Lav et fotoalbum
- Beskriv din slægt og lav et familietræ
- Lav en playliste med dine yndlingssange
- Saml dine favoritopskrifter i en opskriftsbog
- Lav dit eget kunstværk
Hav kendskab til din egen medicin: Når du står over for kræft, får du muligvis en lang liste med forskellige typer af medicin. Det kan være svært for jer begge at holde styr på; visse typer medicin og deres dosis kan blive tilføjet, fjernet eller ændret på et tidspunkt. For at bevare overblikket, kan det være nyttigt at have en opdateret liste over din medicin og årsagen til, at du tager den. Du kan også notere mulige bivirkninger ved den medicin, du tager, så du kan bidrage med den viden ved dine lægeaftaler.
At have en sund livsstil: Små ændringer i din livsstil kan have en positiv indvirkning på din livskvalitet. Det kan være alt fra ændringer i din kost til mere fysisk aktivitet. Vi anbefaler altid, at du taler om sådanne ændringer med din praktiserende læge først.

Vil du vide mere om, hvad du selv kan gøre?

Se brochuren: ́Livet med kronisk og uhelbredelig kræft ́. Brochuren findes på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside: https://webshop.cancer.dk/pjecer-og-information/hvis-du-har-faet-kraeft-eller-er-paroerende/boeger-video-og-dvder/274/livet-med-kronisk-og-uhelbredelig-kraeft

Der er også passive mestringsstrategier. Det betyder, at man lader situationen være som den er, og undgår eller afviser visse problemer. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Benægtelse og distraktion kan være effektivt for nogle mennesker. I andre tilfælde er det måske ikke den rigtige strategi. Nogle eksempler:

At holde sig væk fra familie og venner: Visse sociale situationer kan virke overvældende i stressede perioder, og nogle mennesker ønsker at trække sig tilbage og undgå social kontakt. Dette kan være tilfældet selv med gode venner eller familie. Hvis du trækker dig væk fra dine nærmeste, kan du hurtigt ende alene, og problemerne kan begynde at hobe sig op, og du kan føle dig ensom. At trække sig en gang imellem er helt normalt, men prøv så vidt muligt at tage del i sociale aktiviteter, også selvom du ikke føler for det. Når du er i kontakt med andre, vil du ofte føle, at du bliver støttet, accepteret og tryg.
Total benægtelse: Nogle mennesker foretrækker fuldstændig at benægte, at de har (eller at en de holder af har) kræft. At benægte sygdommen kan give dig lidt tid til at tage den dårlige nyhed til dig, men at forblive i benægtelse kan forhindre, at du får den rette behandling eller reducere din evne til at håndtere konsekvenserne af sygdommen (f.eks. aftaler og beslutninger om behandling).
Alkohol og cigaretter: I stressede perioder vil nogle mennesker ty til cigaretter, alkohol eller stoffer som et kortsigtet middel til at reducere stress. På den lange bane kan dette dog skade forholdet til din familie og dine venner, og det er dårligt for helbredet. Derudover kan det gå ud over din dømmekraft.
Overarbejde: Det kan have forskellige positive virkninger at fokusere aktivt på dit job. Måske lærer du noget nyt, du holder dig beskæftiget, og du er i kontakt med mennesker. Men at begrave sig i arbejde kan også være en måde at undgå at forholde sig til sit liv i øvrigt. Du kan komme til at bruge mindre tid sammen med familie og venner, sove mindre, spise mindre og forsømme dit helbred. Så forsøg altid at bevare en sund balance mellem arbejde og fritid.

Kræft påvirker ikke kun ens fysiske tilstand men kan også bringe en masse følelser med sig, både for dig, der er blevet diagnosticeret med kræft, og for dig, som er pårørende. Dine følelser kan ændre sig dagligt, endda med få timers mellemrum, og er en respons på den livsændring I går igennem. Måske oplever I de samme følelser på samme tid, eller måske føler I noget vidt forskelligt. Begge dele er helt normalt. Det kan være svært at sætte ord på følelserne. Måske bliver du i tvivl om, om den anden virkelig forstår, hvordan du har det. Eller måske vil du ikke være til besvær. Nedenfor har vi lavet en liste over følelser, du måske støder på. Du kan bruge beskrivelserne til at prøve at genkende de følelser, du selv oplever, men også følelser i den anden. Hvis du kan forklare den anden, hvordan du har det, kan det hjælpe dig til at få (og give) den støtte, du har brug for.

Vrede: Mange mennesker bliver vrede på kræften. Måske er du vred over, at kræften vendte tilbage, eller at livet ikke gik, som du ønskede det. Du kan være vred på lægen, der gav dig nyheden, eller bare vred på hele verden. Det kan få dig til at tænke ‘hvorfor skulle det her ske for mig/os?’ Nogle gange ved du måske ikke engang hvorfor du er vred.

Frygt: Du er måske grebet af frygt for jeres fremtid sammen eller for døden. Du er bekymret for dit arbejde, de økonomiske implikationer kræften medfører, eller en masse anden uvished ude i fremtiden. Måske er du bange for, hvordan andre har det og håndterer situationen. Det kan være skræmmende at have mindre kontrol over sit liv.

Skyld: Nogle mennesker giver sig selv skylden for deres kræft. Men årsagen til, at kræft spreder sig eller ikke responderer på behandlingen, er som oftest ukendt. Måske er du bekymret for, hvordan sygdommen vil påvirke din familie, eller du føler skyld over at have behov for hjælp. Selv som pårørende kan du føle skyld over, at der ikke er noget, du kan gøre for at ændre situationen, eller at du har mindre tid til at være sammen med andre mennesker.

Ensomhed: Selv hvis du har en stor omgangskreds med venner og familie, kan du føle dig ensom og isoleret. Det er normalt at tænke, at ingen andre forstår det, du går igennem. Din familie og venner har måske svært ved at acceptere diagnosen, og nogle holder sig måske endda (midlertidigt) på afstand. Det nye ansvar som pårørende kan også resultere i, at du tilbringer mindre tid sammen med venner eller laver færre aktiviteter, du er glad for. Måske føler du som pårørende også at du bliver overset, fordi det meste omsorg og opmærksomhed går til personen, der har kræft.

Magtesløshed: efter en alvorlig diagnose føler du dig måske ude af stand til at ændre på situationen. Du lytter til lægens råd, venter og ser, hvad der sker, og lidt efter lidt føler du måske, at du mister kontrollen over dit liv.

Sorg: Det er normalt at føle sorg, når man står over for kræft. Du kan være ked af kræften, fremtiden og tabet af dit gode helbred eller af en, der står dig nær. Selvom det er normalt at være ked af det, kan disse følelser hos nogle mennesker blive stærkere og mere intense med tiden. Hvis følelserne får dig til at miste interesse for dine normale aktiviteter, eller du ikke længere føler nogen motivation, er du måske på vej imod en depression. I tilfælde af sorg eller depression er det vigtigt at få hjælp. At få hjælp i tide vil have en positiv effekt på din livskvalitet. Hvis du føler, at du, eller din pårørende, har behov for professional hjælp, kan du tage kontakt til sundhedspersonalet.

Spørgsmål 2: Er de følelser, vi oplever, ‘normale’?

Tip:

Tal med andre der går igennem det samme som jer via (virtuelle) støttegrupper eller læs deres historier online.

https://www.cancerforum.dk/
https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/raadgivning/patientforeninger/
https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/raadgivning/sammenholdet-app/
Måske opdager du, at der er andre, der har det lige som dig.

Desværre er der ikke et endegyldigt svar på, hvordan du bedst håndterer dine følelser. Alle er forskellige, og alle situationer er forskellige. Alle reagerer på deres egen måde, i i deres eget tempo. Alligevel er der nogle generelle tips, som vi har erfaring med, har hjulpet andre mennesker, der har haft kræft inde på livet.

Forståelse og støtte fra din omgangskreds.

Det er ikke sikkert, at folk i din omgangskreds lægger mærke til, at du kæmper med dine følelser. Måske fokuserer de kun på og spørger ind til, hvordan du har det fysisk. Det kan hjælpe folk omkring dig, hvis du fortæller dem hvordan du har det, særligt hvis du kæmper følelsesmæssigt. Hvis du har brug for vejledning til, hvordan du kan tale om dine følelser, kan du kigge under ‘Kommunikation og relationer’ for mere information.

Det tager tid at bearbejde sine følelser.

Det kan tage noget tid at fordøje sine følelser. Giv dig selv tid. Fortæl folk omkring dig når du er og ikke er oplagt til at lave visse aktiviteter eller tale om specifikke emner.

Få professional hjælp.

Hvis du føler, at du ikke kan håndtere dine følelser selv, og din omgangskreds heller ikke lader til at kunne hjælpe dig, kan du altid bede sundhedspersonalet om ekstra hjælp. Både på og uden for hospitalet er der fagpersonale og organisationer, der kan hjælpe dig, f.eks. en psykolog, læge eller socialrådgiver. Under ‘Praktisk information og tilgængelige ressourcer’ kan du danne dig et overblik over det forskellige fagpersonale, og hvordan de kan hjælpe med specifikke problemer.

Find og brug dine styrker.

Prøv at tænke på en situation i fortiden, hvor du var meget ked af det/vred/osv.... Var der noget, der hjalp dig dengang og gav dig styrke? Find dine styrker og brug dem. Skriv dem gerne ned.

Få bedre hånd om situationen.

Du kan forsøge at få bedre hånd om situationen ved at:

Finde den rigtige information om kræften (f.eks. https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/kraeftformer/kraeftsygdomme/ )
Føre dagbog over dine følelser. Det kan du gøre ved at sætte en alarm på din telefon med nogle timers mellemrum, som minder dig om at skrive en lille note i en notesbog om, hvad du laver lige nu, og hvordan du har det.
Tale med andre, der går igennem det samme som dig. Der er mange selvhjælpsgrupper både for personer, der har kræft, og for pårørende.

Spørgsmål 3: Hvordan forholder vi os til vores følelser?

At håndtere kræft kan være meget udfordrende. Der kan også være stress fra arbejde, familie eller økonomi.

Stress er det mennesker føler, når de er under mentalt, fysisk eller følelsesmæssigt pres. Selvom det er normalt at opleve en vis grad af psykologisk stress fra tid til anden, kan mennesker, der oplever høje niveauer af psykologisk stress eller oplever det gentagne gange over længere tid, udvikle problemer med helbredet (psykisk og/eller fysisk). Stress kan også mindske vores modstandsdygtighed over for andre sygdomme. Stress-symptomer kan manifestere sig fysisk som søvnproblemer, kronisk hovedpine, højt blodtryk eller problemer med hjertet. De kan også manifestere sig psykisk eller følelsesmæssigt og resultere i en konstant følelse af udmattethed eller træthed, eller at man bliver overfølsom over for visse ting.

Du kan ofte ændre på niveauet af stress i dit liv ved at lave små ændringer. Overvej følgende råd til at mindske stressen. Nogle er måske kun relevante for en af jer, men det kan stadig være gavnligt at tale om dem:

Vær bevidst om dine grænser.
Hvis du ikke har tiden, energien eller interessen, er det okay at sige nej, når folk beder dig om noget. Du skal ikke have dårlig samvittighed over at sige nej. Kræft ændrer dit liv, og det giver god mening at fokusere på de ting, der virkelig betyder noget. Lad være med at melde dig til projekter på dit arbejde, som kan gøre din arbejdsbyrde uoverskuelig. Hvis det er svært at sige “nej”, så fortæl vedkommende, der spørger, hvad du kan gøre i stedet for. Det kunne være at udføre en mindre del af opgaven eller at få mere tid til opgaven.
At turde bede om hjælp.
Det er også fornuftigt at bede hinanden (og andre mennesker) om hjælp. Folk vil højst sandsynligt gerne hjælpe, så overvej på forhånd hvilke specifikke opgaver, du har brug for hjælp til. For eksempel kan venner og familie hjælpe med at købe ind, lave mad, passe kæledyr eller hente børn fra skolen.
At turde sige nej.
I modsætning til det forrige råd er der måske også nogen, der gerne vil være der til at hjælpe hele tiden, selv når du ikke har lyst til det. Situationen behøver ikke nødvendigvis at blive akavet. Du kan takke dem venligt for at tilbyde at hjælpe og så fortælle dem, at du gerne vil have lidt privatliv, eller at du (for nu) godt kan klare visse ting selv. Hvis du har brug for hjælp til at give den slags beskeder, kan du kigge under ‘Kommunikation og relationer’.
Prioritér dine opgaver.
Lav en liste over dine rutineopgaver såsom arbejde og pligter i hjemmet. Nummerèr dem efter hvor vigtige de er og hav med i overvejelserne, om det er ting, du er nødt til at gøre, og hvilke ting der er vigtigst for dig. Hvis ikke du har tid til at gøre det hele, så fokusér på opgaverne øverst på listen.
Del opgaver op i mindre dele.
Nogle gange kan store opgaver udføres i mindre trin. På den måde kan opgaver, der virker overvældende, blive nemmere at håndtere. For eksempel kan du i stedet for at rengøre hele huset tage 1 eller 2 rum om dagen.
Få hjælp til det administrative.
Tal med en socialrådgiver eller en revisor, der har kendskab til forsikringer og administrative og økonomiske anliggender. Vent ikke for længe, hvis du har brug for hjælp til disse problemstillinger (f.eks. indlæggelse, sygefravær...).
Forsøg at dyrke regelmæssig motion eller gøre noget, der får dine tanker et andet sted hen.
Moderat motion, såsom en 30-minutters gåtur flere gange om ugen, kan hjælpe med at mindske stress. Hvis du er usikker på at begynde at motionere, kan du spørge dit sundhedspersonale til råds.
Brug tid udenfor.
Gå en tur udenfor i en park eller andre naturomgivelser, hvis det er muligt. Sollys, frisk luft og følelsen af natur kan være med til at gøre din dag bedre.
Planlæg sociale aktiviteter.
Sæt tid af til socialt samvær med familie eller venner. Det er en god kilde til at mindske stress.
Forsøg at få nok hvile og søvn.
Hvile og søvn er vigtigt for vores helbred. Så prøv at få nok hvile og søvn, selvom hverdagen måske er travl.
Prøv at lave noget afslappende og prøv nye ting, du tror, du vil kunne lide.
Du kan prøve at skrive en daglig afslappende aktivitet i kalenderen, du kan godt kan lide, og som beroliger dig, såsom at læse en bog, lave havearbejde eller høre musik.
Glem ikke at lave ting, du nyder, spis f.eks. på din yndlingsrestaurant eller se dit yndlingsprogram på tv.

Spørgsmål 4: Hvordan forholder vi os til stress?

Afslapnings- og afspændingsøvelser

Mange mennesker laver afslapnings- og afspændingsøvelser for at mindske stressen. Du kan lære de fleste af dem selv eller af en terapeut eller underviser.
Her finder du nogle råd og teknikker: https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/ditliv/sov-godt/raad-redskaber/afspaending/

Det er godt at have en sund livsstil, når man står over for kræft, både som patient og som pårørende. En sund livsstil kan få jer til at føle jer bedre tilpas og gøre det nemmere at håndtere stressen og uvisheden. Vi begrænser os her til sunde spisevaner og at forblive så aktiv som muligt. Men at holde fast i dine sociale kontakter er også et vigtigt aspekt af at bevare en sund livsstil.

Note: ikke alle forslag kan anvendes til alle patienter og pårørende. De kan passe til dig i større eller mindre grad afhængig af sygdom og din fysiske tilstand. Hvis du ikke synes, rådene hjælper, kan du spørge din praktiserende læge eller en diætist om råd.

Kost

Når vi ikke har det godt, eller vi passer på en, der er syg, har vi tendens til at give kosten mindre opmærksomhed. Men det er vigtigt for jer begge at blive ved med at spise sundt og at blive ved med at nyde at spise (sund) mad lige så længe, det er muligt.

Perfekte spisevaner findes ikke. Nogle dage kan du måske ikke spise noget som helst. Det kan være på grund af den behandling, du, der har kræft, går igennem, eller det kan være forårsaget af stress eller den arbejdsbyrde, du påtager dig. Andre dage har du en god appetit. Nedenfor er nogle råd, der kan hjælpe dig med at finde en balance de dage, hvor det er svært:

Prøv så vidt muligt at spise varieret. Det vi hjælpe dig til at optage forskellige næringsstoffer, som du behøver for at holde dig stærk.
Mange mennesker med kræft har størst appetit om morgenen. Udnyt det og prøv at spise mere – og at spise mere af det, du godt kan lide – på dette tidspunkt af dagen.
Bliv ikke for bekymret over øjeblikke, hvor du ikke har det godt og slet ikke kan spise noget. Når du føler dig klar, så prøv at spise små mængder.
Det er en god idé at planlægge og/eller forberede måltider, som du er glad for. Men du må være forberedt på at acceptere skuffelsen, når ingen af jer har nogen appetit. Det er helt normalt, og du ved aldrig, hvornår det sker. Prøv ikke at blive vred over det.
På dage hvor du slet ikke har nogen appetit, er det bedste, du kan gøre at indtage så meget væske som muligt. Vand er vigtigt for, at kroppen fungerer. For at gøre det til en vane at drikke rigeligt, kan det f.eks. hjælpe at have en vandflaske ved hånden.
Måske nyder du også ved lejlighed alkohol. Det er der ikke noget galt med, hvis ikke dit sundhedspersonale helt har frarådet dig at indtage alkohol. Det anbefales dog at begrænse alkohol så meget som muligt.

Vil du have flere ernæringsråd og opskrifter?

Se brochuren: ́Spis godt - når kræft er en del af hverdagen ́. Brochuren findes på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside: https://webshop.cancer.dk/pjecer-og-information/hvis-du-har-faet-kraeft-eller-er-paroerende/boeger-video-og-dvder/890/spis-godt-nar-kraeft-er-en-del-af-hverdagen
Se brochuren: ́Manglende appetit og vægttab - gode råd ́. Brochuren findes på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside: https://webshop.cancer.dk/pjecer-og-information/hvis-du-har-faet-kraeft-eller-er-paroerende/boeger-video-og-dvder/220/manglende-appetit-og-vaegttab-gode-raad

Spørgsmål 5: Hvordan bevarer vi en sund livsstil?

Fysisk aktivitet

Hvis du har kræft og er i behandling, er det meget sandsynligt, at kombinationen af sygdommen og behandlingen gør dig træt. Masser af hvile kan i så fald virke mere tiltalende end fysisk anstrengelse. Men ofte er det godt at være fysisk aktiv. Du bekæmper nemlig trætheden bedst ved at bevæge dig.

Også som pårørende oplever du måske, at du ikke har tid eller overskud til motion, fordi du prioriterer at tage dig af din nærmeste. Men de samme fordele ved bevægelse gælder også for dig som pårørende.

At være fysisk aktiv, når man har kræft, og når man er pårørende, har mange positive indvirkninger. Her er blot nogle af dem:

Det får dig til at føle dig mindre træt. Hvis du har mere energi, kan du bedre fortsætte med dit hverdagsliv.
Sport og motion kan være sjovt og har en afslappende effekt. Det er en mulighed for ikke at tænke på kræft.
Motion er godt for dit helbred (du sover bedre, du oplever mindre stress, og det får dig til at tænke klart).
Regelmæssig motion kan nogle gange mindske risikoen for fysiske bivirkninger ved kræft som træthed, neuropati, lymfødem, osteoporose og kvalme.
Hvis I motionerer sammen, kan det bringe jer tættere på hinanden. I kan motivere hinanden.
Mange studier har vist, at motion har en positiv indvirkning på menneskers livskvalitet.

Så at være aktiv, har gavnlige fordele. Men som patient, tænker du måske: Hvordan gør jeg? Hvad er det bedste, jeg kan gøre i mit tilfælde, og hvor går grænsen? Snak med din læge og din sygeplejerske. Hospitalet kan muligvis også tilbyde fysioterapi. Som pårørende har du måske de samme bekymringer. Du har måske allerede nok at se til og er i tvivl om, hvor langt du kan presse dig selv. Du kan også tage kontakt til en privat fysioterapeut for at få klarlagt dine grænser og få lagt et træningsprogram.

Hold dig ikke tilbage med at bede en anden om at overtage nogle af dine opgaver eller en del af arbejdsbyrden, så du som pårørende også kan motionere. Sørg for at vælge en aktivitet, du kan lide (f.eks. gåture, svømning, ridning, dans...).

Vil du vide mere om, hvordan du holder dig fysisk aktiv?

Vejledning om fysisk aktivitet: https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/det-kan-du-selv-goere/fysisk-aktivitet/

Tips til at holde dig fysisk aktiv!

Prøv at holde dig fysisk aktiv uanset tidspunkt på dagen. Lav for eksempel øvelser i sengen, i din stol eller brug trappen. Hvis du ikke kan gøre det alene, kan familie eller gæster måske hjælpe dig.
Prøv at opholde dig så meget uden for sengen som muligt. Brug kun din seng, når du hviler dig.
Når du er syg, er det en god idé at have fornuftige sko på og måske få hjælp eller gøre brug af et hjælpemiddel for at undgå at falde. Det bedste, du kan gøre, er at tage dit hjælpemiddel med dig, når du forlader hjemmet, hvis det er det, du er vant til.
Du kan prøve at holde motionspauser i løbet af dagen. Du kan f.eks. lave 10 minutters ‘mini-workout’ i stedet for 30 minutter på en gang. Det er også bedre at tage flere små gåture om dagen i stedet for en enkelt lang tur.
En tur ud at handle eller en lille cykeltur kan være en stor hjælp. Lad bilen stå en gang imellem.
Selv havearbejde er en form for motion, og der er altid masser at lave; slå græs, fjerne ukrudt...
Prøv at stå 20 minutter tidligere op for at gå en lille tur. Så starter du dagen aktivt.
Der findes organisationer, der tilbyder aktiviteter både til patienter og til pårørende.

Når du pludselig skal passe på en, eller du har behov for hjælp, ændrer det de roller, I hver især har i forholdet. Hvordan det ændrer sig, og hvilken betydning det har for jer hver især afhænger af, hvordan forholdet var før kræften.

Hos nogle mennesker bliver forholdet stærkere, og de kommer tættere på hinanden. Andre savner den måde, deres forhold var på før diagnosen.

Hvis man var et meget uafhængigt menneske, kan det være svært at vænne sig til at være afhængig af andre. Og en, der aldrig har passet andre, føler sig måske utilpas i sin nye rolle som pårørende.

Spørgsmål 6: Hvordan forholder vi os til de ændrede roller?

Vi har lavet en liste over de råd, vi har erfaring med, har hjulpet andre til at forholde sig til de ændrede roller:

Hvis du føler dig usikker på nogle forpligtelser som pårørende, kan det være med til at give mere selvsikkerhed at få mere viden om sygdommen og alt omkring den. Det kan du gøre ved at læse bøger, tage med til aftaler og forberede specifikke spørgsmål til sundhedspersonalet.
Hvis en af jer føler sig utilpas med visse opgaver (f.eks. badning, påklædning...), kan I søge om hjemmehjælp, der kan træde til ved behov.
Lad personen med kræft gøre nogle ting alene. Det kan give den person, der måske er afhængig af sin pårørende, en følelse af at få noget kontrol tilbage. I har begge grænser, og det er vigtigt at have dem med i overvejelserne.
Giv jer selv tid til at vænne jer til jeres ændrede roller. Det kan være en stor forandring for jer begge, og det er normalt, at I har brug for tid til at tilpasse jer.