Symptomer
Nyttige materialer > Symptomer
I denne del af vejledningen kan I finde masser af information om specifikke behandlingsformer og bivirkninger ved kræft. I kender måske allerede til nogle af emnerne, og andre er måske slet ikke relevante for jer. Men nogle dele kan måske være en hjælp til at lære mere om den type kræft, I har inde på livet.
Vi besvarer 4 spørgsmål, som familier med kræft inde på livet stiller, i forhold til forskellige behandlingstiltag og mulige bivirkninger.
Spørgsmål 1: Hvad er symptomerne og problemerne forbundet med sygdommen og behandlingen? Hvad kan vi gøre ved det?
Når du har kræft, kan du opleve forskellige symptomer og bivirkninger fra både selve sygdommen og behandlingen. En del af problemerne er beskrevet nedenfor sammen med nogle råd til, hvordan du bedst kan håndtere dem.
Smerter
I løbet af kræftsygdommen og efter behandlingen vil mange opleve smerter. Smerter er en ubehagelig oplevelse, der er svær at dele, fordi den ikke altid kan ses. Hvis du har haft smerter i en længere periode, er der en risiko for, at det er kronisk. Det skyldes, at der kan ske ændringer i nervesystemet eller i organerne. Jo tidligere smertebehandlingen sættes ind, jo bedre chancer er der for, at smerten kan afhjælpes. Derfor er det vigtigt at fortælle sundhedspersonalet om dine smerter så hurtigt som muligt. Det kan også være vigtigt, at den pårørende hjælper med at holde øje med smerterne. I kan fx begge notere den daglige smerte på en skala fra 0-10 (se belastningstermometeret længere nede).
Ved at være omhyggelig med at fortælle om dine smerter er der større chancer for, at lægerne udskriver den rigtige medicin i de rigtige doser til dig. Normalt anvendes bedøvende medicin, og styrken kan reguleres i forhold til graden af smerte. Ved svag smerte gives paracetamol og antiinflammatorisk medicin. Til moderate smerter gives svage opioider. De kan fremkalde forstoppelse, døsighed, forvirring og sløvhed. Opioiderne kan også gives i en stærkere version. De kan have samme bivirkninger som svage opioider. Den smertestillende medicin kan gives på forskellig vis: Som tabletter, igennem plastre, som stikpiller, injektioner, infusionspumper eller intravenøst.
Kemoterapi, operation, stråleterapi og hormonterapi kan også lindre smerter. De har ikke en bedøvende virkning som sådan, men eftersom de mindsker eller fjerner kræftknuderne, kan de også mindske smerter forårsaget af knuder. Elektroterapi eller neurostimulation kan også anvendes. Indsprøjtninger rundt om nervecellerne kan også virke smertelindrende.
Der er også ikke-medicinske former for smertebehandling, som kan gives alene eller sammen med medicin, fx fysioterapi, akupunktur, psykologisk støtte og afspænding.
Kvalme
Kræftpatienter kan også opleve kvalme. Kvalmen resulterer ikke altid i opkastninger, men det kan den gøre. Der kan være forskellige årsager til kvalme. Kvalme kan skyldes behandlingen (f.eks. kemoterapi eller strålebehandling). Kvalme kan også skyldes andre ting som f.eks. stress eller angst, kræft, der påvirker mavesækken eller tarmene eller væskeansamlinger.
For at afgøre årsagen til din kvalme, er det praktisk at notere følgende detaljer: Hvornår har du haft kvalme, og hvornår har du kastet op? Er der en sammenhæng med noget specifik mad eller drikke? Når du kaster op, hvordan ser det så ud? Hvilken farve har det? Oplever du andet ubehag såsom hovedpine, tynd mave, tørst, oppustet mave? Dette er alt sammen noget, du kan notere sammen med din pårørende og vise dit sundhedspersonale.
Heldigvis er der medicin, der kan lindre kvalme og opkast. Medicinen kan gives via drop eller som piller eller stikpiller. Det er vigtigt at tale med lægen om dette. Hvis din kvalme eller opkast opstår meget pludseligt eller voldsomt, er en pille ikke den bedste løsning, fordi du måske kommer til at kaste den op, før den når at virke.
Råd til når du oplever kvalme
Spis små måltider eller snacks 5-6 gange om dagen. Hvis du lader være med at spise i lang tid, kan det forværre kvalmen.
Spis kold eller lunken mad.
Spis eller drik nok.
Spis eller drik noget, der indeholder ingefær, som er kvalmestillende.
Undgå stegt og fed mad.
God mund- og tandhygiejne kan reducere kvalmen.
Brug vejrtrækningsøvelser og stress-reducerende teknikker såsom meditation.
Vil du vide mere om kvalme og opkastning og hvad du selv kan gøre?
https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/bivirkninger-senfolger/gode-raad-kvalme-opkastning/
Ændret appetit og vægttab
Kræftbehandlingen kan ændre smags- og lugtesanserne og få maden til at opleves anderledes. Behandlingen kan også gøre det vanskeligt at synke.
Det er muligt, at du taber dig i vægt, og det hænger ikke altid sammen med, at du spiser mindre. Årsagen kan også være, at behandlingen får din krop til at anvende den energi og næring, du får, anderledes. Vægttab og underernæring, kan føre til andre bivirkninger. Derfor er det nogle gange en god ide at tage forskellige former for kosttilskud.
Hvis du er bekymret for vægttab, kan det du tale med din pårørende og fortælle det til din læge.
Stakåndethed
Stakåndethed eller vejrtrækningsproblemer opstår ofte hos personer med kræft. Der kan være forskellige årsager til problemerne såsom væske i lungerne, en infektion, selve kræften, arvæv på grund af strålebehandling, oppustet mave, for få røde blodceller eller en kronisk lidelse såsom astma. Hvis årsagen er astma, var stakåndetheden måske til stede i forvejen, men blev værre efter behandlingen.
Stakåndethed eller vejrtrækningsproblemer kan vise sig på forskellige måder. Det kan være en strammende følelse af at blive kvalt eller en støjende, hurtig eller overfladisk vejrtrækning. Stakåndethed kan fremkalde en følelse af panik eller angst, men der er forskellige tiltag, der kan hjælpe. Fordi der er forskellige årsager til stakåndethed, er der mange forskellige måder at behandle det på. Dette kan være alt fra medicin til at tappe væske fra lungerne.
Råd til at undgå stakåndethed
Prøv at slappe af: Luk øjnene, træk vejret ind så langsomt du kan og forsigtigt ud igen. Lad dine tanker rejse igennem din krop og tænk aktivt på hver kropsdel og hvordan den føles. Forhåbentlig kan du derved slappe mere af og stabilisere din vejtrækning.
Sørg for at der er et godt indeklima. Åben et vindue. I nogle tilfælde kan der være brug for at få et ventilationsanlæg installeret.
Sid med rank ryg eller læn dig forover med dine arme henover en pude/et bord for at afspænde dine vejrtrækningsmuskler.
Hav løst, ikke for tætsiddende tøj på.
Drik tilstrækkeligt væske. Væskemangel betyder, at dine slimhinder fortykkes, hvilket kan gøre tilstanden værre.
Hold nok pauser. Stil stole frem eller tag en indkøbstaske med hjul med ud at handle for at aflaste dig selv.
Træthed
Alvorlig træthed er et af de mest almindelige symptomer hos kræftpatienter. Denne form for træthed føles anderledes end normal træthed og kan betyde, at du føler dig udmattet og helt tom for energi. Trætheden kan være en ekstra byrde både fysisk og mentalt. Træthed varierer fra menneske til menneske og kommer af forskellige årsager. Trætheden kan være på grund af selve kræften, den følelsesmæssige byrde, behandlingen, blodmangel, smerter eller andre årsager. Det er vigtigt at fortælle din læge om trætheden, hvis han eller hun ikke selv spørger ind til den.
Hvis du lider af træthed, vil du være tilbøjelig til at tilbringe mere tid i sengen, men dette kan have den modsatte effekt. Jo mere du hviler dig, jo mere træt vil du blive. Så prøv at veksle mellem hvile og fysisk aktivitet. Sæt dig op eller rejs dig op. En lille gåtur eller en ikke for anstrengende fysisk aktivitet kan hjælpe. Flere korte hvileperioder er ofte bedre end en lang. Nattesøvn er naturligvis vigtigt.
At skrive dagens aktiviteter ned kan også hjælpe dig med at få styr på din energi. Det er vigtigt at skelne mellem det, der er vigtigt og det, der ikke er. Du kan skrive det hele ned i en dagbog, så du kan få et indtryk af, hvor meget energi de forskellige ting koster.
Det kan også gøre en forskel at bede om hjælp hos din pårørende eller udefra. Tøv ikke med at række ud og stille spørgsmål.
Tips til at håndtere træthed
Undgå så vidt muligt stress. Det slider. Prøv at meditere eller kontrollere din vejrtrækning, når du er stresset.
Ikke flere besøg? Hvis du nogle gange synes, at besøg er udmattende, så er det okay at udskyde dem til en anden dag.
Vær ikke bange for at spise god færdigmad. Disse måltider kræver mindre energi at tilberede.
At holde sit hoved i gang kan også være med til at lindre træthed. For eksempel at læse, skrive og høre musik. Det er afslappende aktiviteter, der kan lede tankerne hen på mere positive sider af livet, som fjerne dine tanker fra trætheden og få dig til at føle dig lettere.
Vil du læse mere om træthed?
https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/bivirkninger-senfolger/traethed-og-soevnloeshed/
Spørgsmål 2: Hvad er mulige problemer og symptomer, pårørende kan opleve? Og hvad kan vi gøre ved det?
Det er ikke kun den person, der har kræft, som kan opleve en række symptomer. Det kan pårørende også.
Den stressede situation kan medføre forskellige fysiske symptomer som fx rygsmerter, hovedpine, højt blodtryk, hyperventilation, svimmelhed og ændret appetit. Hvis din opmærksomhed fuldt ud er på personen, der har kræft, glemmer du måske din egen fysiske og mentale sundhed. Vi hører faktisk ofte, at pårørende glemmer eller udsætter deres egne lægeaftaler.
Som pårørende føler du måske en mangel på energi og motivation. At intet fanger din interesse, og at det ikke rigtig siger dig noget at deltage i sociale arrangementer eller noget andet for den sags skyld.
Hvis du er bekymret for din ægtefælle, partner, ven, etc., som har kræft, kan det påvirke din søvn. Du ligger måske i din seng om aftenen og bekymrer dig og kan ikke falde i søvn. Kronisk søvnløshed kan fremkalde depressionssymptomer. Andre symptomer, du kan opleve, er følelser af skyld og skam, koncentrationsbesvær, en følelse af at være distraheret og pludselige humørsvingninger.
Du lægger måske også mærke til ændringerne i din adfærd. Du er måske mere irritabel eller kaotisk. Måske er du mindre tolerant over for andre, eller måske reagerer du aggressivt. Netop fordi du bruger meget tid på at tage dig af din nærmeste, glemmer du måske din egen personlige hygiejne og dit udseende. Nogle pårørende udvikler et misbrug af alkohol, cigaretter eller stoffer.
Råd til at håndtere disse symptomer
Som pårørende er det absolut nødvendigt, at du også tager dig af dig selv. Du kan ikke være der for andre, hvis ikke du passer på dig selv.
Tal altid med din familie og dine venner om tingene. At tale hjælper dig med at fordøje tingene og kan lette noget af trykket fra dine følelser.
Hold regelmæssige pauser. Alle pårørende har behov for at lade op. Vælg et specifikt tidspunkt i løbet af dagen, hvor du holder pause fra at tage dig af din nærmeste og laver noget andet kun for at koble af.
Brug din omgangskreds. Se dig omkring og find ud af, hvem der ellers kan hjælpe dig med alle dine pligter.
Respektér dine egne grænser. Fortæl det til andre, hvis tingene begynder at blive for meget.
Søg professionel hjælp. Sundhedspersonalet er der ikke kun for dem, der har kræft. De er der også for at hjælpe og støtte dig.
Bed din omgangskreds om hjælp. Andre vil have lyst til at støtte dig, men ved ofte ikke hvordan de skal gøre det, med mindre, du fortæller dem det. Prøv at uddelegere nogle aktiviteter og planlæg, hvilke aktiviteter, der bliver klaret af hvem.
Hvis I prøver at måle og beskrive jeres symptomer nøje, kan I bedre håndtere dem. Derfor er det en virkelig god idé at bruge et belastningstermometer (se nedenfor). Du kan udfylde det for din egen skyld, men også for hinandens og jeres sundhedspersonales skyld. At skrive bekymringer ned i en dagbog hjælper jer også med at holde øje med symptomerne og vigtig information.
Spørgsmål 3: Hvordan kan vi holde styr på vores symptomer og problemer?
Øvelse: Brug belastningstermometeret
Brug belastningstermometeret ved at skrive ned i en dagbog (eller på din computer) hvilke symptomer du har oplevet inden for de sidste 24 timer.
Du kan bruge layoutet fra oversigten nedenunder. Start med at notere ved hvert enkelt symptom, om det er noget, du har haft problemer med. For de symptomer, du har svaret ja til, skal du angive et tal fra 0 (intet ubehag ved symptomet eller problemet) til 10 (maksimum ubehag ved symptomet eller problemet).
Det kan være nyttigt også at notere, hvornår problemet opstod (f.eks. tidligt om morgenen, kl. 15, efter jeg tog en specifik form for medicin), hvordan du følte eller oplevede det, og hvor længe det varede. Prøv at udfylde informationen hver dag i en uge. Du kan gentage øvelsen, hvis du føler, du har brug for det.
Følelsesmæssigt
Håndtering af følelser Hukommelse
Selvværd
Frygt
Sorg/depression Anspændthed
Ensomhed
Koncentration
Skyld
Kontroltab
Kedsomhed
Fysisk
Hårtab
Ændringer i urin/ afføring Forstoppelse
Diarré
Spisemønster
Føle sig opsvulmet
Feber
Mundslimhinde
Kvalme
Tør, stoppet næse
Smerter
Hvad skal vi gøre med de tal, vi har givet problemerne?
Når du har udfyldt tallene for en hel uge, skal I diskutere resultaterne med hinanden. Den følgende fortolkning af tallene kan hjælpe jer med samtalen:
Tallene for de problemer, I har scoret mellem 0-4 tyder på, at bekymringen og belastningen af de symptomer/problemer er under kontrol. Der kan dog stadig være hjælp at hente, hvis I ønsker det.
Tallene for de problemer, I har scoret mellem 5-7 tyder på, at de påvirker jeres liv en hel del. Det kan være nyttigt at tale med sundhedspersonalet og at finde ud af at få noget ekstra støtte.
Tallene for de problemer, I har scoret mellem 8-10 tyder på, at I oplever høje niveauer af bekymring og belastning, og at det kan være meget svært for jer. Det anbefales på det kraftigste, at I taler med jeres sundhedspersonale om, hvad det kan være, der fører til denne bekymring og belastning.
Spørgsmål 4: Hvad er palliativ indsats, og hvordan kan vi få adgang til det?
I palliativ indsats bliver fysiske, psykiske, sociale og åndeligt/eksistentielle behov tilgodeset.
Fysiske: ved smerte- og symptomlindring.
Psykiske: ved at støtte personen med kræft og familien i at håndtere sygdommen og tab.
Sociale: ved at yde støtte i at række ud og kommunikere med omgangskredsen.
Åndelige eller eksistentielle: ved at tilbyde støtte i forhold til vigtige spørgsmål om død, mening, identitet, håb... .
Palliativ indsats kan blive sat i gang på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet. Palliativ indsats kan derfor være et supplement til andre behandlingsformer, du eventuelt stadig modtager. At bede (f.eks. din praktiserende læge) om at drøfte palliativ indsats, kan være med til at sikre, at du får støtte til at tage dig af de forskellige problemstillinger i tide.
Ud fra beskrivelsen af, hvad palliativ indsats er, at det tydeligt, at mange mennesker kan yde palliativ indsats. Faktisk yder dem, der har kræft, og deres familier ofte selv palliativ indsats ved at tage sig af hinandens fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle problemer og behov. Praktiserende læger, sygeplejesker, specialister på hospitalet og meget andet sundhedspersonale kan også yde palliativ indsats.
Der er også tilbud, der er specialiserede i at tilbyde palliativ indsats. De kan håndtere situationer, hvor behovene og problemerne er mere komplicerede, eller hvor yderligere ekspertise er nødvendig. I Danmark kan du modtage palliativ indsats i hjemmet, på hospitalet eller på et hospice:
Palliativ indsats i hjemmet: Hvis du er hjemme, kan det palliative team samarbejde med din praktiserende læge og hjemmesygeplejen. På den måde får du den bedst mulige smertelindring, pleje og omsorg i dit eget hjem. Det palliative team kan være med til at skabe en større tryghed i hjemmet og medvirke til, at du ikke bliver unødigt indlagt på hospitalet.
Palliativ indsats på hospitalet: Hvis du er indlagt på sygehuset, kan det palliative team hjælpe lægerne og sygeplejerskerne med gode råd og vejledning. De kan vejlede i smertelindring, i kommunikation og i de psykiske og sociale problematikker, som du og dine pårørende kan opleve i den sidste tid. På nogle hospitaler er der også palliative afdelinger/enheder.
Palliativ indsats på hospice: Hvis man kommer på hospice, varetager personalet der den palliative indsats. Nogle hospicer har også deres eget palliative team.
I kan anmode jeres praktiserende læge eller hospitalslægen om at blive visiteret til palliativ indsats, og det er ofte en god idé at få kontakt med et palliativt team tidligt i forløbet, hvis du er belastet af symptomer eller problemer.